Åbent brev op til efterskolernes dag

Kære forældre

 

Åbent brev bragt i Politiken søndag den 17 sept. 2017:

Kære forældre

På næste søndag er det Efterskolernes Dag. Dagen hvor titusindvis af familier skal ud at se på efterskole.

Dermed også fortalt at efterskolerne har succes! Fra at være en billig anbringelse for kommunerne i 70érne er efterskolen, både på finansloven og i danskernes bevidsthed, vokset. Især er der kommet rigtig mange elever ind fra nogle af de øverste lønhylder.  I Politikens tillæg Efterskoleliv i fredags, anfører flere efterskoler, at forældrene er blevet mere  krævende.

På Horne Efterskole oplever vi det modsatte. Taknemligheden har aldrig været større. Hvorfor oplever vi det mon så forskelligt?

På Horne Efterskole arbejder vi ud fra værdier. Ud fra en fortælling, som personale, forældre og elever alle forstår, knytter vi år efter år eleverne sammen på tværs af nationalitet, social status og faglig disponering. Samtidig er vi i hverdagens strukturer blevet meget tydelige.  Med niveaudeling i alle fag og klare rammer for aflevering og fremmøde, er hverdagen blevet en atmosfære af faglig summen og ro på gangene. Vi insisterer på at nå i mål med den enkelte – i samarbejde med forældre. Vi insisterer på, at der ikke findes formler for det perfekte menneske  – at alle har en værdi. Vi påpeger, at mødet mellem to vidt forskellige individer rummer en ressource. Spejlingen deri giver en refleksion på os selv og en tilføjelse til det at være menneske.  Og eleverne og forældrene forstår det!  Efterskolen skal være rum for personlig, social og faglig udvikling.  

Vi har som efterskoler overbudt på profilfag for at sælge pladser. På den måde har vi indbudt forældrene til at forstå os som en butik.  

Mine 3 børn har gået på efterskole og jeg har selv været forstander på Horne Efterskole i 14 år. Da vi skulle finde efterskole til den yngste, sagde Lasse, at han ville skate og det skulle foregå på Fyn. Da vi satte os i bilen, sagde vi til ham, at vi ville køre hvor som helst hen. Vi havde dog et krav: ”det skal være en skole, hvor de voksne vil noget med jer. De skal løfte jer med spørgsmål om livet. De skal stille spørgsmål ved alt det, som er blevet til vaner - også de dårlige. Og så skal der være fordybelse i fagene og de nære fællesskaber”.  

Snakken i bilen rundt i landet blev til et fælles udgangspunkt og dermed et kvalificeret grundlag for at træffe et valg. Lasse fik med sine forældres krav, en mulighed for at forholde sig til mere end sine interesser. Hans valg faldt på en skole, der levede fuldt op til de værdier, vi havde sat som pejlemærker hjemmefra. Vandreturene i fjeldet på friluftslinjen, forholdet til de ansvarlige voksne på efterskolen og fællesskabet, blev det væsentligste i hans efterskoleår. Vi fik en søn hjem, som var blevet mere moden med stærkere sociale kompetencer og fornyet lyst til læring!

På Horne Efterskole nøjes vi ikke med at stille spørgsmålstegn, vi sætter også grænser. Vi sætter niveauet for fællesskabet, vi taler om hvad et ægte venskab er og vi kræver at mobiltelefonen er på værelset – hele tiden. På den måde fordyber eleverne sig mere i fagene, de er nærværende i fællesskabet og nysgerrige på, hvem hinanden er – herude i virkeligheden.  

Vi har som efterskoler overbudt på profilfag for at sælge pladser. På den måde har vi indbudt forældrene til at forstå os som en butik.  

 Spørg ind til retningen og målet i mødet med de unge – spørg ind til fagligheden. Og stol så på mavefornemmelsen. 

På Horne Efterskole har vi sat værdierne øverst. Vi vil at eleverne først og fremmest vokser i en forståelse af, at være en del af noget større  - et fællesskab hvor styrken er summen af individer og deres trivsel. Vi vil, at eleverne nogle gange må gå en vej, de ikke havde forestillet sig, fordi det er nødvendigt og for at det skal lykkes alle at komme i mål. Vi vil opdrage og være tydelige voksne. Dermed vokser du selv i kraft af de andre.  

Mit råd til jer på Efterskolernes Dag på søndag, bliver derfor dette: Spørg de voksne på skolen hvad de vil med fællesskabet - Spørg ind til retningen og målet i mødet med de unge – spørg ind til fagligheden. Og stol så på mavefornemmelsen. 

 

Kærlig hilsen

Mogens Dalager Jensen