Besøg os på: besøg os på facebookbesøg os på youtubese vores twitter profilse vores flickr profil

Hornefag - 10.-klassefag

Hensigten med undervisningen i Hornefag - 10. klasssefaget er, at eleverne erkender og forstår sig på deres egen identitet, medansvar og selvstændighed set i lyset af filosofi, etiske grundovervejelser, en samfundsorienteret vinkel samt en demokratisk dannelsesproces.

Undervisningen skal skabe ramme for oplevelse, overraskelse, indsigt, medansvar og dialog, så eleverne får kendskab til og forståelse for deres egen placering og forhold til andre i de aktuelle situationer.

Undervisningen organiseres i temaer, der er vedkommende og perspektiverende for eleverne. Indholdet knyttes til elevernes virkelighedsopfattelse og livsforståelse. Derfor medtænkes eleverne i undervisningen som ressourcestærke mennesker, der kan tage ansvar, og dermed medvirke til planlægning og udførelse af fællesmøder, stormøder og andre arrangementer.

Formål
Undervisningen skal fremme elevernes viden om:

  • Egen identitet
  • Egen ansvarlighed og selvstændighed
  • Indsigten i egne ressourcer
  • Egen dannelsesproces og personlig modning
  • Jeg'ets placering i det store fællesskab
  • Respekt og empati
  • Betydningen af samarbejde
  • Aktiv medvirken i et demokratisk samfund
  • Livsfilosofier og etik
  • Grundlæggende tilværelsesspørgsmål

Praksis
I undervisningen arbejdes der med Horne Efterskoles 4 Årstider som grundtanke, hvorefter faget koncentrerer sig om 4 overordnede temaer, henover skoleåret.

  1. Identitet
  2. Relationer
  3. Fællesskab
  4. Selvstændighed

I faget arbejdes der Indenfor faget og Udover faget (teoretisk og praktisk):

Indenfor faget

  • Teori
  • Fysiske aktiviteter
  • Overraskelsesmomenter
  • Dialog og refleksion
  • Undervisning på tværs af skolens rammer
  • Undervisning på storhold og mindre hold
  • Lærerne og eleverne som formidler


Udover faget

Ovenstående, jvf. Formål og Praksis, anvendes i efterskolens hverdag i form af:

  • Elevstyrede fællesmøder
  • Elevstyrede stormøder
  • Planlægning og udførelse af arrangementer
  • Andre mulige aktiviteter og tiltag


Horne Efterskole - Højskolevej 5, Horne - 9850 Hirtshals - Tlf. 9894 9322 - Email: info@horne.dk