horneSurvival

horneSurvival

 

Her bliver du udrustet til at kunne klare både store og små udfordringer i naturen. Du vil få kendskab til alt fra at flå en fisk til etablering af en lejr, der kan holde dig både tør og varm i alle forhold!  

På HorneSurvival tager vi de traditionelle ”Spejder Skills” til nye højder.

Så hvis enten interessen eller evnerne er store indenfor feltet, så læs endelig videre!!    

HorneSurvival er for dig der hverken er bange for at få jord under neglene, sove udendørs selvom termometeret siger minusgrader eller udfordre tanken om at god mad bliver lavet på komfuret. Vi vil bevise at en tre-retters menu sagtens kan laves i naturen og at man kan sove under åben himmel i december måned uden at fryse.

Derfor skal vi bla. lære at lave bål til forskellige formål, at samle og jage mad i naturen og selvfølgelig at tilberede maden efter alle kokkens anvisninger.

Vi vil sove i shelter, hygge omkring bål, snitte figurer, fortælle røverhistorier og måske vi også finder en konkurrence eller to frem. Det kunne være konkurrencer hvor vi ser hvem der hurtigst kan få etableret et trangiakøkken eller startet et bål med tændstål. Vi skal lære hvordan vi passer på hinanden og hvordan vi samarbejder hurtigt og effektivt i situationer hvor google ikke kan hjælpe. Derfor er førstehjælp og teamwork vigtige redskaber for at kunne overleve i vildmarken.

På dette rejselinjefag vil du helt sikkert få testet dine grænser. Det er her du lærer hvem du er.

Det er også på HorneSurvival den årlige dyst i ”Alene i vildmarken” skal afgøres. Her vil du i teams skulle overleve så længe så muligt. Om det bliver sulten, kulden eller den manglende Wifi der slår jer ud, må tiden vise.

På dette rejselinjefag vil du helt sikkert blive udfordret – men om det bliver ved at flå en fisk, sove under åbne himmel, vandreture, spise hjemmelavet frysetørret mad eller går højt på en bjergtinde med en 100 meter kløft ved siden af dig – ved kun du!

Så kom og vær med til at udforske det – der er garanti for fede oplevelser, gode venskaber og et større indblik i hvad naturen rummer.

 

Som en del af linjefaget vil der være indlagt en rejse hvor vi skal ud og udforske en anden natur end den danske. Her vil vi i højere grad end herhjemme blive hængt op på om udstyret, evner og samarbejdet fungerer.

 

Kom og oplev HorneSurvival – der er plads til ALLE!!!

 

På HorneSurvival tager vi de traditionelle ”Spejder Skills” til nye højder.

Som en lille teaser er der nedenfor listet nogle aktiviteter op, som du vil stifte bekendtskab og nørde med gennem HorneSurvival:  

•Lær at lave et rigtig bål

•Bål til forskellige formål

•Lav mad over bål – andet end snobrød (jordovn mm.)

•Snitning som sund tidsfordriv rundt om et bål

•Vi skal lære at opbygge en lejr

•Hvad er ”good to have” og hvad er ”nice to have” (Hvordan pakker vi vores rygsæk til tur)

•Lege med udendørs køkkenudstyr heriblandt trangia

•Lav egen shelter/ly med hvad vi lige har til rådighed (byg minimalistisk og effektivt)

•Vi prøver kræfter af med den danske natur og afprøver grænser med kulden

•Opbygning af vores soveposer – hvorfor er vores fyld i soveposen vigtig for at kunne holde varmen i forskellige vejrforhold

•Fisketure i sø og/eller hav

•Hvad gør vi med det vi fanger/finder i naturen?

•Lære at bruge kort og kompas samt hvilke indikationer naturen giver os der hvor vi lige står.

•Lederskab

•Førstehjælp  

 

Rejsemål:  Nord-Norge, Finland eller Scotland