horneTAK

horneTAK

Invitation til alle der har støttet, sponseret, hjulpet, spist med, deltaget i løjerne eller tænkt på horneHjælp 2017

Torsdag d. 1.2.2018 Kl. 18.00 – ca. 21.00

Du har været med til at indsamle 175.000  kr. til hus forbi!!!

Det er med stor taknemlighed og ydmyghed, vi kvitterer for den enorme hjælp og støtte horneHjælp får år efter år. Uden jeres massive opbakning, havde vi ikke kunnet skabe dette overvældende resultat.

Oplevelsen med horneHjælp vokser år for år. I år har følelsen af, at det nytter at hjælpe været enormt stærk for elevholdet, der har fået et andet syn på deres medmennesker og de skæbner, vi ikke selv er herre over. Det er i virkeligheden det allervigtigste ved ugen, og vi er stolte af at flere end 120 unge mennesker nu går ud i verden med et mere nuanceret blik på tilværelsen.

Vi er meget taknemlige over den hjælpsomhed vi møder i vores indsamlingsarbejde. Vi vil derfor gerne indbyde alle der har støttet horneHjælp til en aften med god musik, god mad og godt selskab.

Vi har virkelig nydt at se hvor mange lokale der har bakket op om vores mad- og markedsarrangementer. Det var på forhånd et af vores store håb at se vores naboer, og vi er ovenud tilfredse med fremmødet! Lokalsamarbejdet kunne også mærkes i forbindelse med alle de dele af horneHjælp der havde noget med fisk at gøre. Vi må fortsat konstatere, at samarbejdet mellem Horne Efterskole og områdets fiskefirmaer og organisationer både er varmt og udbytterigt for alle parter!

En særlig tak skal også lyde til alle skolens leverandører – det havde simpelthen ikke være muligt at aflevere et så stort beløb til de hjemløse, uden at I havde været villige til at bakke op med gratis varer eller logistisk hjælp. Tak for at I altid er med på spøgen, når vi finder på tossede ideer!

Hjertelig tak med et ønske om at vi kan tillade os at forstyrre jer igen i 2018.

Med kærlig hilsen

Eleverne og Personalet Horne Efterskole

Det indsamlede beløb bliver overdraget til Hus Forbi torsdag den 1.2. 2018 i forbindelse med horneTak:

Vi er meget taknemlige over den hjælpsomhed vi møder i vores indsamlingsarbejde. Vi vil derfor gerne indbyde alle der har støttet horneHjælp til en aften med god musik, god mad og godt selskab.

BESTIL BILLET HER 

Torsdag d. 1.2.2018
Kl. 18.00 – ca. 21.00
Programmet for aftenen:

Velkomst ved Mogens D Jensen

Buffet ved horneKøkkenet

Foredragskoncert med Natasja Lee Dickinson og en hjemløs

Ordet frit – har du lyst til at sige noget?

Overdragelse af det indsamlede beløb til Hus Forbi´s Formand

Tak for i aften


Alle kan deltage i horneTak

Bestil billet her 

Billetterne dækker mad og koncert – drikkevarer kan købes i baren til rimelige priser.

 

Et eventuelt overskud på aftenen går direkte til Hus Forbi