horneHjælp 2015

horneHjælp 2015

HorneHjælp 2015 startede som en temauge i uge 46 2015. Vi samlede over kr. 200.000,- ind til et vandprojekt, som nu er ved at blive realiseret med hjælp fra Grundfoss og lokale kræfter.

I 2016 er horneHjælp fokuseret på de hjemløse i Danmark i samarbejde med Hus Forbi. I uge 41 rejser hele skolen tre dage til københavn, som optakt til at give den fuld skrue i uge 45. Her etablerer vi diverse indsamlingsprojekter og laver sammen med eleverne en spektakulær musical med afsæt i hjemløshed.

Mere følger - men glæd jer allerede nu!

 

Mere om sidste års projekt horneHjælp:

Vi vil rejse midler til et bæredygtigt vandprojekt i Tanzania

I år har vi valgt at samle ind til et område i Tanzania. I området ligger den skole, som vi hvert år sender horneXplorer klassen ned til. Ideen er, at vi samler penge ind til et vandanlæg, som er bæredygtigt. Grundfos har udviklet et anlæg, som er selvfinansieret, så det kan holdes i drift, gennem de indtægter brugerne af anlægget betaler. Det vil forsyne et område med 2-3000 indbyggere med vand.

Anlægget koster inklusiv boringer 250.000 kr.  Det kræver både optimisme og kreativitet at nå det mål, så vi har sat alle ”gryder i kog”.  Horne Efterskole er i dag en arbejdsplads for 34 mennesker og en skole for 140 elever fra hele landet. Vi har bl.a. det formål, at få istandsat et kulturmøde på skolen, så alle elever får oplevelsen af det globale samfund, og de fortællinger det kan berige dem med, at der er elever fra flere forskellige verdensdele. Vi håber, at I i denne uge vil besøge Hornes efterskole.  

På skolens vegne Forstander Mogens D Jensen